Jeg har set ordet ”vintage” og ind i mellem ”antikvitet” brugt lidt i flæng. Ordet ”vintage” bruges meget og ofte om mange ting, hvorimod de fleste bruger ordet ”antik” mere fokuseret og lidt sjældnere. Men hvad er egentlig definitionen på de to ord og måske mere vigtigt, hvad er forskellen?

De fleste betragter ”antik” om noget der er 100 år eller mere gammelt. Hvis en genstand ikke kan dateres med sikkerhed til at være 100 år eller ældre, bør man ikke betegne den som antik. Undtagelsen er biler, der betragtes som antikke, når de er 25 år gamle.

Ordet “antik” stammer fra latin antiquus; og betyder “gammel”. En antikvitet er et samlerobjekt, som er eftertragtet på grund af dets alder, skønhed, sjældenhed, tilstand, personlig forbindelse eller andre unikke karakteristika.

”Vintage” bruges bredere og også om genstande som måske – eller måske ikke – er antikke. Som en generel regel bør man ikke betegne noget som vintage, hvis ikke det er over 20 år gammelt. Genstanden bør desuden være genkendelig som repræsenterende den tidsalder den kommer fra.

Ser vi på hvordan ”vintage” blev brugt oprindeligt, så stammer ordet fra vinproduktion, og er betegnelsen for en vin, hvor alle druerne er vokset og høstet i et bestemt år. Vin, hvor druer fra flere årgange er blandet, kaldes ”non vintage” eller ”NV”. Vinproducenten blander typisk druerne fra flere årgange, hvis han gerne vil producere vin, der altid er ensartet år efter år. Så lærte vi også lidt om vin i dag 🙂